fredag den 15. juli 2016

Halvleg

Fredag d. 15. juli 2017. Bodø Lufthavn.

Det var de første 1043 sømil. 18 dage. Jeg sidder ved gaten i Bodø Lufthavn, klar til take off mod Oslo, derefter Billund. Allerede mandag aften er jeg her igen, sammen med mine to sønner. Og det er godt, for jeg er ikke færdig. Langt fra.
I den sidste uge har jeg sejlet fra ankerplads til ankerplads (bortset fra Engen, som jeg besøgte pga. muligheden for bjergbestigning). Ofte ankommet sent om aftenen eller natten, i et klart, lyserødt lysende lys. Alle steder har haft deres fred og deres skønhed, og jeg har stort set alle steder været der alene.



Bodø er alt det, jeg bare skal have overstået, når jeg er på sejltur. Byer er ikke til at komme uden om, en gang imellem. Det er her, skibet lades med det, der skal til for bagefter at kunne være uafhængig (eller lege, at jeg er det). Men de er alt det, jeg ikke vil. Ufrihed. Regler. Mennesker, stort set nede i mit cockpit. Priser. Gebyrer. Noget for noget. Her er ikke plads. Til mig. Til os.

Mit frihedskodeks er nok efterhånden velkendt for de fleste: du og jeg kan gøre fuldstændig og helt nøjagtig, som det passer os, så længe vi ikke indskrænker de andres mulighed for frit at vælge, hvad de vil. Det er, i grove træk, det princip, som hele vores demokrati bygger på. Når mennesker er (for) tæt sammen, kommer princippet under pres. I en by kollapser det ofte.

Jeg var så utroligt heldig at ankomme til Bodø netop ved starten af en kæmpestor festival, Forbundet Kystens Årsstevne, som Bodø i år er vært for. Både fra hele Nordnorge (og en del fra de sydligere egne) strømmede til byen. Primært historiske skibe, Lofoten-fiskebåde, vikingeskibe, gamle fiskekuttere fra starten af forrige århundrede, sejlskibe i træ, jo der var nok at se på. Og det var festligt.

Der var bare det ved det, at hele havnen var i undtagelsestilstand, idet festivalen havde overtaget administrationen af den fuldstændig. Der var ikke én eneste plads ledig til skibe, som ikke deltog i festivalen! Desuden var alle pladser solgt. Det var jo ikke så godt, idet jeg stod der på kommandobroen på det gode skib S/Y Mathilde med en flybillet i lommen, afgang fra Bodø Lufthavn.
Noget andet var, at en ildevarslende scene med tilhørende, store højttalere var ved at blive rigget op på kajen. Koncerter ved havne er populære, har jeg lagt mærke til. Udendørs musik er vidunderligt. For dem, der gerne vil høre netop det, der spilles. Men det er uomtvisteligt et klart brud på frihedsprincippet, og altså en udemokratisk foreteelse, som ikke desto mindre er almindeligt accepteret. Der var grund til at frygte det værste.

En frisk ung fyr, Johannes, som jeg tilfældigt indviede i problematikken omkring plads, viste sig at være den helt rigtige at tale med. Han skulle nemlig have deltaget med sin Colin Archer fra Bergen, som desværre havde mødt strid modvind i kombination med maskinhavari på vej op ad kysten, og derfor havde måttet udgå. Han havde en plads. Uopfordret, og uden jeg vidste det, ilede han op til sekretariatet og fik tilladelse til, at Mathilde kunne overtage hans billet. Jeg købte hans adgang til hele festivalen torsdag-søndag, som kostede det samme som havneleje i samme periode ville have kostet, og havde så lov til at optage de 26 fods pontonbro, som jeg havde brug for. Heldet tilsmiler den tossede, siges det. Så heldig, som jeg for det meste er, må jeg være godt tosset. Men det kommer nu ikke som nogen overraskelse.

Festivalen bragede løs om ørerne på mig, et mylder af mennesker og både, båthorn, musik, annonceringer, boder, rensdyrskind, omkørsler, klipfisk, grædende børn, pandekager med multebær, klapsalver, forsinkelser, nationaldragter, fiskenet, afspærringer, blå armbånd, telte, åben ild, slentren, hoppeborge, programændringer, muntre tilråb og en lang række andre elementer, som alle er uomgængelige indslag i en vellykket folkefest.



Midt igennem menneskemængden kom jeg, ubarberet og i plettede langtursejlerbukser, trillende med en kundevogn fra Biltema med to 110 amperetimers blybatterier, samlet vægt 40 kg. Jeg havde nemlig bevæbnet mig med tunnelsyn, og så midt igennem alt ståhejet kun mit mål: at få Mathilde på alle måder genopladet til de næste små tre ugers eventyr i udkanten af civilisationen. Herunder hørte at få skiftet de defekte batterier, og det forholdt sig så heldigt, at der i Bodø lå en Biltema kun tre kilometer fra havnen. De batterier, jeg havde i Mathilde, stammede oprindelig fra Biltema, og det var vigtigt, at de havde præcis samme mål, da jeg ellers ville skulle ændre hele installationen. Dagen efter, jeg opdagede batteridefekten nede i Kattegat, havde jeg mailet til Biltema i Bodø, og de havde stillet to batterier til side, og endda sat dem til opladning, så jeg kunne få dem helt friske. God service.

Så var der tøjvask, småindkøb af mere varmt tøj til drengene (for det bliver der brug for) og en del andre gøremål, som kun lod sig eksekvere omgivet af mennesker, som kunne levere de nødvendige ydelser. For penge. Noget for noget.

Her til morgen, før afgang til lufthavnen, kom det sidste gøremål i denne omgang: mit første ferskvandsbad i 18 dage. Jeg skal ikke nægte, at det var en god oplevelse, jovist var det det. Den kostede så også 30 norske. Men jeg har i den grad vænnet mig til kun at gøre det nødvendige, og droppe alt det andet, som alligevel er uopnåeligt derude.
Derude hvor der ikke er nogen, der fortæller mig, hvad jeg skal eller bør. Hvor der ikke er nogen, der hjælper mig eller kommer med forslag til løsning af mine problemer. Hvor det hele ikke er så forvirret, fordi det ikke er underlagt forvirrede menneskers omskiftelige luner og mere eller mindre gode ideer. Hvor bjergene når himlen, og himlen når jorden. Hvor havet lyser irgrønt, koldt og klart. Og hvor Mathilde om meget kort tid igen skal bryde bovvand. Med stævnen mod nord.

I anden halvleg.

6 kommentarer:

  1. Looks like a good time. Enjoyed seeing the picture of the old wooden boats. Interesting designs.
    Thank you for sharing your adventure.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you for your comment. It is indeed a very good time! So much looking forward to more adventurous exploring and further sharing. Happy summer!

      Slet
  2. Hej Mads. Til lykke med 1. halvleg og med din debut som fisker. Skønt at læse dine beretninger. Held og lykke både med tilbageturen til civilisationen og den videre færd. Måske vover vi os en tur ud i bugten i Rebellen. Ses. KH LO

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Vov jer endelig ud, her er lunt i forhold til Nordnorge. Og altid godt på havet, hvis du spørger mig :-)

      Slet
  3. Kære Mads! Tak fordi vi må deltage fra lænestolen i dine fantastiske rejser. Stof til drømme og håb :)
    Klaus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt, at I deltager! Hvis ikke jeg kunne dele oplevelserne, ville jeg helt sikkert eksplodere!
      Columbus sagde: "Havet vil bringe hvert menneske nyt håb, som søvnen bringer drømme" :0)

      Slet