Færøerne


I sommeren 2014 var S/Y Mathilde på rejse Aarhus-Færøerne t/r. Læs detaljerne om rejsen i bloggen (Find indlægget "Mathilde på vej" fra juni 2014 i arkivet til højre og læs fremad (dvs. opad) derfra). En forkortet sammenskrivning af rejseberetningen kan også læses i de artikler i FTLFs blad Langtursejlerne, som efterfølgende blev udgivet. Læs artiklerne her: ARTIKLER OM FÆRØTUREN I LANGTURSEJLERNE

Det blev på dette togt klart, hvilket fantastisk sejladsområde Færøerne er - og øerne ligger ikke længere væk, end at de er realistiske at nå ud til og tilbage på en kun lidt forlænget sommerferie.

Fordele ved sejlads på Færøerne:

  • Øerne ligger "tæt" på Danmark i forhold til mange andre, eksotiske destinationer
  • Farvandet er regulært at sejle i, idet der kun er få, undersøiske skær o.lign. Enten er der vand, eller også er der ikke.
  • Der er meget få lystsejlere, og havnene er store. I alle havne er der masser af plads ved moler og broer.
  • Strøm og vand kan fås de fleste steder.
  • Der betales ikke havnepenge nogen steder, bortset fra i Torshavn, hvor det er meget billigt.
  • Havnene ligger tæt, så det omskiftelige vejr er ikke nogen stor udfordring
  • Tidevandsforskellen er moderat, så alle havne kan anløbes altid (dog undtaget specielle vejrforhold i nogle havne)
  • Der tales dansk alle vegne, og der bruges danske penge og dankort
  • Da selv de mindste øer rummer levende samfund af fastboende, arbejdende mennesker, kan dagligvarer fås i velassorterede butikker overalt, til stort set danske priser.
  • Der er meget få turister
  • Folk er flinke, imødekommende og åbne
  • Øerne er godt kørende med IT, og internetforbindelse kan opnås stort set overalt. Ved tankstationer, hoteller, cafeer o.lign. er der næsten altid net.
  • Kulturen er spændende og fremmedartet
  • Naturen er betagende og storslået. Den nordlige halvkugles New Zealand!

Ulemper:

  • Tidevandsstrømmen løber nogle steder og på nogle tider ekstremt kraftigt, Lokalkendskab og/eller et meget intimt kendskab til den lokale tidevandsoversigt "Almanakkin" er en absolut forudsætning for succesfuld sejlads.
  • Vejret er omskifteligt, ofte skyet, og generelt køligt. En dag med 16 grader er en meget varm dag i juli. 12 grader er normalt.
  • Der er de fleste steder ingen faciliteter i havnene, som udelukkende er lagt an på lokalt fiskeri. Bad findes ikke (medmindre man kan låne fiskernes baderum på nogle havne), toiletter skal ofte findes på den nærliggende tankstation eller cafe, hvis der i det hele taget er nogen.
  • Priserne er generelt lidt høje i forhold til Danmark, men man bliver ikke flået. Desuden: ingen havnepenge til gengæld.
  • Mobiltelefonipriser er ekstremt høje. Pas på!

Generelle, gode råd:

  • Drop enhver form for bomuldstøj. Her hedder det uld og fleece! Medbring påklædning til vintersejlads i vådt vejr: Uldent undertøj (døgnet rundt), sweatre, skibukser, fleecetrøjer, hue, vanter, vindtæt yderlag (evt. flydedragt).
  • Varme ombord er nødvendigt, og elektrisk varmeblæser dur ikke, da der enten ikke er strøm eller kun adgang til fiskernes private stik på broen, og så driver man jo ikke rovdrift. En petroleumsovn gjorde gavn for os. Uanset hvad: der skal kunne blive varmt ombord, og varmen kommer ikke udefra!
  • Vandrestøvler er gode at have med, hvis man vil udforske landet til fods - og det vil man!
  • Hav ikke for faste planer og forventninger til, hvor du vil hen og hvornår. Tidevandsstrømmens styrke svinger meget mellem spring- og niptid og i løbet af døgnet, men er generelt kraftig. Det betyder, at I stort skal have medvind hele tiden for ikke at få strøm mod vind, og afgangstider skal times nøjagtigt med tidevandstabellen. Sejl derhen, hvor det er muligt den dag, det giver den bedste tur.
  • Skal der flyves gaster frem og tilbage, så køb flybilletter i meget god tid. Der er mange penge at spare, og det er billigere (og meget hurtigere) end at sejle med færgen. Last-minute-flybilletter koster dog omtrent det samme som færgen.
  • Der kører busser rundt på øerne, men de kører mange steder kun sjældent. Nogle steder er der kun få afgange i hverdagene, i weekenden ikke, eller omvendt. Vi fandt, at det var meget nemt, hyggeligt og horisontudvidende at blaffe rundt på øerne. Færingerne har næsten hver sin bil, da det er den eneste, realistiske måde at komme rundt på, så bilerne kører for det meste halvtomme rundt. En blaffetur giver også for det meste en god snak med chaufføren.
  • Køb og medbring Politikens "Turen går til Færøerne" - en fremragende guide til den terrestriske side af oplevelsen.

Navigation:

  • Til navigationen skal bruges: "North Coast of Scotland Pilot - Admiralty Sailing Directions":
    Tidevandsangivelserne i denne bog relaterer til højvande i Reykjavik, så en årsaktuel tabel for dette skal medbringes. Evt. kan man bruge appen (til Android) DGSTides, som angiver tidevandet for bl.a. Reykjavik.

    Desuden anbefales Imrays "Faroe - Iceland - Greenland", som giver god information om havnene, deres faciliteter, besejlingsforhold, ankerpladser mv.:
    Strømkortene er i denne bog både angivet i forhold til HW Reykjavik og det mere kendte HW Dover.

    Og så er der den helt uundværlige "Almanakkin", som udkommer hvert år med opdateret tidevandstabel.
    Det er den eneste, som har helt pålidelige tidevandsoplysninger i form af detaljerede, let aflæselige strømkort! Desværre kan den kun købes lokalt på Færøerne, men Jakobsens boghandel i Thorshavn sender gerne. Jeg sejlede direkte til Thorshavn på Admiralty Pilot'ens strømkort og styrede direkte op i boghandlen og købte Almanakkin til den videre sejlads. Se nedenfor angående tydningen af Almanakkins strømkort.
  • Derudover sejlede jeg på Navionics kort til smartphone/Ipad (kortene er med i Danmarks-pakken), og det var fuldt tilstrækkeligt. Farvandet er ikke særlig kompliceret bortset fra strømmen, og kortene er meget detaljerede og pålidelige.
    Papirkort blev også medbragt, men ikke anvendt.
  • Strømkortene i Almanakkin er på færøsk og kræver en lille ordbog og forståelse. Et opslag kan se sådan ud:
    Pilene angiver strømmens retning, skraverede områder er farlige på det angivne tidspunkt, og gul-sorte markeringer skal man holde sig langt fra! Ved den angivne markering lige nord for Suduroy kan der, ved vestlig kuling, stå en 13 meter høj mur af vand!
    Tidevandet tager udgangspunkt i Suduroyarfirdi (Suduroy-fjorden). I stedet for flod og ebbe anvendes begreberne Vestfal (flod) og Eystfal (ebbe), altså om strømmen løber vest- eller østpå. I opslaget ovenfor er vi ved højvande, som betegnes "Vestfalskyrrindi". Derefter følger ebbe:
    "Eystfallid ligid 1 tima" betyder, at den østlige strøm (ebben) har varet 1 time siden højvande. Efter 6 timer følger lavvande, kaldet "Eystfalskyrrindi":
    Og herefter flod, kaldet "Vestfallid":
  • Tidevandstabellen for Suduroy-fjorden findes også i Almanakkin:
    Den volder ingen særlige vanskeligheder at læse, når blot man ved, at "fp" betyder formiddag, og "sp" betyder eftermiddag.
  • Spring- og niptid er sine steder af største betydning at kende. Det fremgår af de anbefalede pilots, hvor man skal være opmærksom på det. F.eks. kan strømmen midt i "Sundini" mellem Streymoy og Eysturoy sætte op til 13 knob ved springtid, mens man ved niptid godt kan passere gennem sundet ved slækvande. Spring- og niptid kan bestemmes ud fra strømkurverne i Almanakkin:
Tilbage er der vist bare at sige: "God tur"!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar