tirsdag den 13. januar 2015

Citykontor

I vinterens mørke, regn og rusk er det en kilde til glæde flere gange om ugen at gå ud ad bådebroen, træde ombord på mit gode skib, låse mig ind, tænde for varmen og sætte kaffe over. S/Y Mathilde er blevet citykontor.
Jeg har alt hvad der skal til for at kunne slappe af eller, som jeg for det meste gør, arbejde: varme, vand, strøm, internet, pantry. Det er fundamentalt noget andet at sidde her i kahytten med petroleumslampen og besvare emails, end at sidde hjemme i mit kontor. Her kan jeg mærke vinden i riggen, høre den sagte klukken af agtenfra kommende, små havnebølger under hækken. Regnen prikker på ruffet, varmeblæseren suser beroligende ved mine fødder. Tag ikke fejl: Mathilde er fuldt operationsdygtig, og kan forlade havnen indenfor 5 minutter, hvis vejret er til det. Det er det sjældent for tiden, men et par småture på bugten i ny og næ holder bevidstheden om det latente eventyrpotentiale i dette lille, flydende kontor i live.

Hun var i Sverige, på Shetlandsøerne, rundt om England, på Færøerne. Nu sidder jeg her og skriver emails. Det er alt sammen liv, og de store vidder derude flyder sammen med min fokuserede indsats ved tasterne, i samspil med civilisationens indviklede mekanik. Mine emails dufter af saltvand fordi de er skrevet her, i kahytten. Det er nok kun mig, der kan dufte det, for det er mig, der var ude at sejle.

I august flyttede hele familien her ned, da vi lejede huset ud i tre uger. Det var naturligvis en logistisk udfordring at bo her, samtidig med, at vi passede arbejde og skole. Det har vi ikke prøvet før. Men tilfredsstillelsen ved at udnytte Mathildes muligheder effektivt var stor, og indtjeningen fra udlejningen (plus det, vi tjente ved tilsvarende udlejning i foråret) dækker i øvrigt de samlede udgifter ved at holde båden sejlende i halvandet år! Og igen: vi strakte eventyrbevidstheden ind over vores hverdag i byens vold, også uden at forlade havnen.

Mathilde bliver brugt! Hun er sommerhus, citylejlighed, retræte, citykontor, café, oceanbetvinger, krydstogtskib, elskovsrede, diskussionsklub, meditationsrum og alt, hvad der i øvrigt lige er brug for. 26 fods udfoldelsesmuligheder, på alle årstider, døgnet rundt. Hun er en base i mit liv, uanset hvordan jeg lever det.

Solen går ned, men klokken er jo også blevet 16.30! Himlen farves rød over havnen. Det kan jeg se, fordi jeg sidder lige her. I kahytten. I båden. I havnen.