fredag den 6. juli 2018

Sommerplan: hjemad

Tiden nærmer sig for sommerens togt med S/Y Mathilde. Det bliver i år ganske kort i tid, i alt 2 uger, men ikke i afstand: der skal tilbagelægges 1100 sømil på den tid, singlehanded!
Det er nemlig planen, at Mathilde skal hjem, og hjem bliver Skødshoved Havn på Mols, hvor jeg har købt en bådplads til hende. I Aarhus, som har været hjemhavn for Mathilde i de seneste 13 år, ligger jo Hanne-Kjerstine, den 39 fods Møn, som jeg bor på helårligt, så pladsen er optaget på bedste vis.
Ideen med at have en båd både ude og hjemme har ellers været god, Hanne-Kjerstine er ude at sejle næsten hele tiden forår og efterår, på småture rundt i den skønne Aarhus Bugt. Og på Lofoten står Mathilde med sin omfangsrige langtursudrustning, klar til eventyr i den store verden.

Når Mathilde nu skal hjem fra det meget høje nord, er det fordi oplevelserne i mit sind på sidste års togt stadig spøger lidt i bevidstheden (se blogindlæggene om rejsen til Nordkap sommer 2017). Jeg ved ikke, om jeg er færdig med at sejle i Arktis, eller om jeg er færdig med at sejle alene, eller begge dele. Men lysten til at cruise rundt i øde fjorde endnu en sommer er der simpelthen ikke - og det er meget mærkeligt, for det er aldrig sket før! Drømmen om den store, øde, vilde natur på egen hånd har altid drevet værket. Det er jo også muligt, at den vender tilbage. Men det vil føles godt at Mathilde er hjemme i basen, så jeg i ro og mag kan overveje hvilken retning, mit sejlerliv nu skal have. Man kunne jo også sejle sydpå? Man kunne tage gaster med? Vi får se.

Men sommerens togt står foran som en betydelig udfordring, for øde, det bliver det jo. Meget. Og pga. en usædvanligt kort sommerferie i år er tidrammen meget lille. Det kunne ligne en genudsendelse af sidste års sejlads gennem Finmarken med et stopur i hånden! Der er ikke meget andet at gøre end at håbe det bedste, for mine to sønner Anton og Sebastian har også mistet lysten til Arktis, så pt. sejler vi i den altid elskede vestsvenske skærgård ved Göteborg med Hanne-Kjerstine. Egentlig vil drengene helst være hjemme i deres sommerferie, men de vil også gerne op til de varme klipper - og i Hanne-Kjerstine kan vi gøre begge dele samtidig, for Hanne-Kjerstine er hjem!


Hanne-Kjerstine er meget mere end en bolig: sidste år sejlede jeg og vi sammenlagt 660 sømil i foråret og efteråret, primært i Aarhusbugten, men også med en tur til Anholt allerede i påsken. Båden sejler hver dag, det er muligt for vejret og arbejdet, og det er mange dage! I år har forsommeren jo været helt eventyrlig, så da er det da gået helt amok med turene ud i bugten.



Vi er tilbage fra det vestsvenske skærgårdsparadis omkring d. 16. juli. Tilbage er 2 1/2 uge mere, fra d. 17. juli, før jeg igen skal møde på arbejde. Der går mindst 4 dage med at rejse til Lofoten, hvor Mathilde befinder sig nu, søsætte hende og gøre hende klar til 1100 sømil på åbent hav. Så er der 2 uger tilbage til den meget lange hjemfærd. Det bliver mere end spændende. Følg med på bloggen fra d. 17. juli, og vær rar at krydse fingre for nordenvind på norskekysten!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar