Letter snart

Med kun godt en uge til take-off er travlheden som altid stor. Jeg arbejder som en hest med at færdiggøre alle de ambitiøse opgraderinger af Mathilde, som jeg mener er nødvendige for en sikker tur ud i Nordatlanten. Blandt de største kan nævnes tilføjelse af et tredje reb i storsejlet, som vil gøre det muligt at rebe ned til regulært stormsejl. Faldbarmen sidder så i højde med salingshornene! Det lyder ikke som nogen stor operation, men med sejlet så hårdt rebet er belastningen på masten flyttet ned til midten, hvor den er mangelfuldt afstivet. Derfor har jeg valgt at tilføje et babystag, som skal kunne afmonteres, når der ikke sejles i stormvejr. Babystaget sættes i fordækket, som igen ikke er tilstrækkeligt afstivet på midten, derfor har jeg tilføjet en wire fra undersiden af beslaget i dækket til bunden af båden.

Selve rebningen af sejlet kræver adskillige blokke, ringe og 30 meter tovværk, foruden at sejlet har skullet sys om. Den samlede udgift er i størrelsesordenen 6000 kr., og der er brugt et stort antal arbejdstimer! Det ene tager det andet...

Jeg fik syet et seriedrivanker i England til den halve pris i forhold til USA. Det mangler nu at få monteret de enorme røstjern, som det i givet fald skal fastgøres i. Det er det eneste, større projekt som mangler, men også det rummer en del uforudsigelige faktorer. Erfaringen byder mig ikke at glæde mig, før arbejdet er gjort helt færdigt!

Der er tilføjet en stor og meget grim radarreflektor, som med en sindrigt, hjemmegjort beslag er fastgjort oven på radaren, og dermed kan vippes til lodret under krængning. Under indsejling til Haringvliet i Holland sidste år gjorde kystvagten os opmærksomme på, at vi var stort set usynlige på radar, på trods af en rør-reflektor, som hænger og pynter i mastetoppen. Det er ikke så rart at tænke på, når man ligger og prøver at sove alene på havet, mens skibet tonser fremad i mørket.

Ud over disse og en del andre mindre opgraderinger har jeg villet helt til bunds i reparationer fra sidste år: der er installeret ny log/lod, slingrekøjer er forstærket, nyt kardansk ophæng af komfuret, ny jordforbindelse til batteriet, vindmølle geninstalleret, ny Navtex-antenne. Og så er den almindelige vedligeholdelse, som er et årligt tilbagevendende ritual, med årligt tilbagevendende overraskelse over det egentlige omfang.

Hertil kommer den sædvanlige, lange række gøremål i forbindelse med en afsejling: research og hjemtagning af søkort og pilots, opdateringer af samme, læsning af litteratur om Færøerne, stor-proviantering, planlægning af den hjemlige andedams ve og vel imens osv. Det bliver forhåbentlig klart for den indsigtsfulde læser, hvorfor bogen om Englands-turen allerede tidligt i processen blev skrinlagt indtil efteråret. Den er færdigskrevet, men mangler redigering og gennemskrivning foruden den store indsats med layout, tryk og distribution, så den kommer til at vente. Tålmodighed, out there! I min ende skal der først og fremmest sejles!

Jeg glæder mig til at dele oplevelserne på togtet til Færøerne med jer derude. I lighed med sidste år vil der være mulighed for at følge togtet over satellitsender (under "Position" her på siden), og jeg vil skrive så ofte det er muligt om oplevelserne derude på det store hav. Stay tuned!

Nye planer

Man kan blive ved med at drømme. Havet er stort, verden er stor. Jo mere, man bevæger sig ud i den, des større bliver den. Det ville være oplagt at tro, at sidste sommers store eventyr ville mætte for en stund. Det skete ikke, tværtimod: hungeren blev større.
Jeg har i lang tid kunnet mærke, at vores planer om at sejle på den svenske vestkyst i år ikke har tilfredsstillet længslen i brystet. Den svenske skærgård er et af de bedste sejladsområder på hele Jorden, aldeles vidunderligt på enhver måde. Men der er ikke langt nok derover. Den længsel, jeg har mærket vokse, strækker ud mod oceanet. Det store, vilde og fjerne, i min gode, lille båd. Mere eventyr, på naturens betingelser.
Derfor er planerne nu ændret: i slutningen af juni vil jeg forsøge at sejle S/Y Mathilde til Færøerne, godt 700 sømil væk. Forsøge, fordi vejret kommer til at spille en afgørende rolle for, om det lykkes. Tidsrammen er ikke så elastisk (læs: stor) som sidste år. Anne-Marie og drengene vil støde til i Torshavn, når de får ferie, med færge eller fly. Vi vil derefter have nogle uger på Færøerne, før jeg sejler tilbage, atter alene ombord. Det kildrer i hele kroppen ved tanken. Jeg skal tilbage til Nordatlanten, som på patologisk vis har besat mig, så koldt, vildt og ukomfortabelt det er. For første gang nogensinde skal Mathilde ud over kontinentalsoklen, hvor vanddybden 40 sømil nordvest for Shetlandsøerne falder til over en kilometer. Dét er hav!
Og på den anden side venter detteher:



og detteher:



Mere inspiration, som i hvert fald har tændt os, finder du her

Jeg har straks kastet mig over forberedelserne. Båden er ved at blive strippet for alt det elendige elektronik fra NASA Marine, som blev installeret for fem år siden ifb. med forberedelserne til Shetlandsturen. Det var en diodelanterne, en AIS-modtager, en Navtex-modtager og en log/lod. Af disse apparater er det kun AIS-modtageren, som stadig virker. Køb aldrig billigt!
Den vindmølle, vi lånte af Hans Kokholm under udrejsen sidste sommer, blev jo desværre beskadiget under den alvorlige bomning i Nordsøen kort før hjemkomst. Skipper er helet af sig selv (naturen er genial), mens møllen kræver reparation. Vingerne er skiftet, men åbenbart har elektronikken indeni også taget skade. Den er nedtaget og skal en tur på værksted. Inden for de næste uger får jeg min egen mølle, som i mellemtiden er blevet repareret i Nykøbing Mors, retur. Der er megen logistik omkring forberedelserne til langtur, hver gang. Det er en sjov sport i sig selv at få det hele til at gå op, så båden er klar på afrejsedagen.

Jeg forhandler med ACE Sailmakers i USA om tilvirkningen af et Jordan seriedrivanker til erstatning for/supplement til mit faldskærmsdrivanker. Videnskabelig argumentation og brede, praktiske erfaringer fra tusindvis af sejlere over hele verden har overbevist mig om, at denne geniale opfindelse er det bedste svar, en båd kan have på ekstremt vejr på åbent hav. Og da jeg husker vejrudsigternes obligatoriske "der er kulingvarsel for farvandet omkring Færøerne" helt tilbage fra min barndom, vil jeg gerne være om muligt endnu bedre påklædt til at møde naturens kræfter.
Princippet i seriedrivankeret er illustreret herunder:

Overlevelse under storm har altid interesseret mig, indtil videre på det teoretiske plan. Er du medlem af FTLF, så kom til temaaften i efteråret om hårdtvejrssejlads ved undertegnede og sejlmager Palle Hemdorf - ellers skal du skynde dig at blive medlem! Se under "Arrangementer" her på siden. Der kan læses mere om Jordan-drivankeret her. Spændende læsning, hvis man er lidt nørdet, eller bare kan fascineres ved menneskets hittepåsomhed i forhold til at møde naturen - og slippe godt fra det!

Vinterglæder

Foråret kommer, er her næsten. Lyset, i hvert fald, og det er det vigtigste. Håbet vokser som en ny sejlsæson nærmer sig.
I denne vinter har Mathilde ligget i vandet, og dermed føles det egentlig ikke som, sejlsæsonen i den forstand sluttede på noget tidspunkt. Så længe båden er i vandet, er hun levende. Så længe hun er levende, er jeg levende.
Vinteren har været dejligt mild, og det har muliggjort lidt vintersejlads i ny og næ. Selv fra den mørke vinter er der således lyse minder om blid halvvindssejlads i eftermiddagssolen på en venlig vinterdag op imod jul. En overnatning i Skødshoved Havn, hvor jeg kunne sidde uforstyrret og skrive det meste af natten med et glas rødvin ved min side, mens vinden sang sin nattesang i rigningen. Tre dages kærestedate med min dejlige kvinde, hvor vi flyttede ned i båden, mens svigermor passede børnene. Restaurantbesøg i byen, afvekslende med råhygge i den lune kahyt, mens sneen drev ned ad ruderne. Lykkelige stunder, som afgjort har gjort vinteren nemmere at komme igennem.
Men der er mere i vente. Det er snart sommer, og Mathilde skal af med sit vinterskidt, de gamle, udsejlede vintersejl udskiftes med den nyere, stærke sommergarderobe. Og så skal vi ud forbi Sletterhage igen, ud i verden. I år holder vi "almindelig" sommerferie, og planen er, at Mathilde skal være ude i fem uger, formodentlig til Sverige og Norge.
Det bliver stort, som altid.
Bogen er tæt på at være skrevet færdig, og skal nu finde ud i verden. To forlag har vist interesse for at udgive den, men jeg har valgt at gå solo, også i denne forbindelse(!). Jeg starter derfor eget forlag i forbindelse med udgivelsen, hvilket naturligvis er forbundet med en del merarbejde, men formodentlig også en del merfornøjelse. Desuden bliver bogen nok ikke den sidste fra min hånd. Mere følger!
I går aftes havde Anne-Marie, Sebastian og jeg den fornøjelse at dele nogle af vores store oplevelser sidste sommer med en større forsamling, da vi holdt foredrag i Århus Sejlklub. Foredraget var velbesøgt, og mange af vores tusindvis af billeder og videooptagelser slap ud i offentligheden. Vi blev mindet om storheden ved rejsen rundt om England, og min forventning til kommende, store sejladsoplevelser blev vakt af sin vinterdvale.
Kom så, Mathilde!

Børnebloggen færdig

Bedre sent end aldrig: Sebastian har fået skrevet det allersidste rejsebrev færdig (der manglede tre sætninger, men han er optaget af andre ting), og det er lagt på nettet sammen med de to næstsidste! Således er både min og drengenes udgaver af vores oplevelser på Englandsturen nu komplette. Find drengenes rejsebreve via linket under "Englandstur".

Hov, hvad skete der nu?!

Jeg har valgt at fjerne næsten alle blog-indlæg om turen rundt om England. De var primært tænkt som en "realtime"-oplevelse for alle jer, som ikke endnu eller for tiden selv er på eventyr. Som sådan har de gjort god fyldest: 600 mennesker har besøgt siden under rejsen, heraf har de 350 været tilbagevendende læsere.

Opmuntret af den store interesse, samt af mange positive tilbagemeldinger fra læserne, er jeg som sagt gået i gang med en "genskrivning" af hele rejsen i bogform. Det anderledes format stiller helt andre krav til skriveprocessen, og bogen kommer rundt om mange tanker og følelser, som opstod i forbindelse med rejsen. Det forhindrer den naturligvis ikke i at indeholde en omfattende, nyskrevet beretning om rejsens mange, oplevelsesmættede detaljer. 

Vil du opleve eller genopleve det uforglemmelige familieeventyr til søs, skal du naturligvis læse den, når den udkommer! Send gerne en mail, så holder jeg dig underrettet om, hvornår bogen er i handlen.

Bog på vej

Så slap det ud: jeg har taget de første, dybe spadestik til en bog. Den tager udgangspunkt i vores rejse rundt om England, men hvor bloggen er temmelig faktuel kommer bogen også til at handle om, hvordan det psykologisk blev muligt at gøre denne rejse, så forskellige som vi er. Det var nemlig absolut ikke en selvfølge.
Jeg vil også komme ind på Ligusterhækkens Trekantbane, mænd og kvinder, naturens kræfter, menneskets mål, kærligheden og friheden som modsætninger eller ligemænd, længslerne  - og havet og livet i det hele taget.
Bogen forventes at udkomme til foråret.
Endnu kendes processens forløb naturligvis ikke, men jeg regner med at blogge smagsprøver og andet relevant i løbet af vinteren.

Artiklen er fra Aarhus Stiftstidende tirsdag d. 8. oktober 2013:

Statistisk efterskrift

• Vi var afsted i 120 dage
• Vi sejlede ialt 2567 sømil eller 4754 km.
• Vi besøgte 69 havne, og lå altså gennemsnitligt 1,7 dage hvert sted.
• Den effektive sejltid var sammenlagt 548 timer og 25 minutter, eller 23 døgn og 15 minutter. Resten af tiden lå vi i havn. Man vil således kunne gøre turen på godt 3 uger, forudsat at man ikke stopper og ser noget som helst!
• Vi havde en gennemsnitsfart under sejlads på 4,7 knob, eller 8,7 km/t.
• Vi gik for motor i skræmmende 269 timer og 30 minutter, dvs. 49 % af sejltiden! Det var en ekstremt vindfattig sommer!
• Herunder fyrede vi 479 liter benzin af, til en samlet værdi af kr. 5831.
• Det giver et gennemsnit på 1,8 liter/time for motor, og en samlet brændstoføkonomi (tid for sejl medregnet) på 5,36 sømil/liter, eller 9,9 km/l.
• Vi betalte ialt kr. 9253 i havnepenge, fordelt på 73 nætter, dvs. gennemsnitligt 127 kr./nat.
• De øvrige nætter var vi enten undervejs på havet, lå for anker eller gennemsejlede skotske kanaler, hvor man ikke betaler havnepenge, men et fast beløb for gennemsejling. Fordelt på de ialt 119 nætter, vi var ude, giver det et gennemsnit på 78 kr./nat.
• Hertil kommer kanalafgifter i Den kaledoniske Kanal og Crinan-kanalen på ialt ca. kr. 3500.
• Vi havde, og hold nu godt fast, ialt 5 regnvejrsdage (fem!) ud af de 120 dage, vi var afsted! Regnvejrsdage er her defineret som dage, hvor det regner det meste af dagen. Udover det havde vi kun en anelse bygedryp en meget sjælden gang imellem. Hvor heldig kan man egentlig være?!
• Vi brugte, på madindkøb og restauranter...nej, det får I sgu ikke at vide!