onsdag den 2. april 2014

Nye planer

Man kan blive ved med at drømme. Havet er stort, verden er stor. Jo mere, man bevæger sig ud i den, des større bliver den. Det ville være oplagt at tro, at sidste sommers store eventyr ville mætte for en stund. Det skete ikke, tværtimod: hungeren blev større.
Jeg har i lang tid kunnet mærke, at vores planer om at sejle på den svenske vestkyst i år ikke har tilfredsstillet længslen i brystet. Den svenske skærgård er et af de bedste sejladsområder på hele Jorden, aldeles vidunderligt på enhver måde. Men der er ikke langt nok derover. Den længsel, jeg har mærket vokse, strækker ud mod oceanet. Det store, vilde og fjerne, i min gode, lille båd. Mere eventyr, på naturens betingelser.
Derfor er planerne nu ændret: i slutningen af juni vil jeg forsøge at sejle S/Y Mathilde til Færøerne, godt 700 sømil væk. Forsøge, fordi vejret kommer til at spille en afgørende rolle for, om det lykkes. Tidsrammen er ikke så elastisk (læs: stor) som sidste år. Anne-Marie og drengene vil støde til i Torshavn, når de får ferie, med færge eller fly. Vi vil derefter have nogle uger på Færøerne, før jeg sejler tilbage, atter alene ombord. Det kildrer i hele kroppen ved tanken. Jeg skal tilbage til Nordatlanten, som på patologisk vis har besat mig, så koldt, vildt og ukomfortabelt det er. For første gang nogensinde skal Mathilde ud over kontinentalsoklen, hvor vanddybden 40 sømil nordvest for Shetlandsøerne falder til over en kilometer. Dét er hav!
Og på den anden side venter detteher:



og detteher:



Mere inspiration, som i hvert fald har tændt os, finder du her

Jeg har straks kastet mig over forberedelserne. Båden er ved at blive strippet for alt det elendige elektronik fra NASA Marine, som blev installeret for fem år siden ifb. med forberedelserne til Shetlandsturen. Det var en diodelanterne, en AIS-modtager, en Navtex-modtager og en log/lod. Af disse apparater er det kun AIS-modtageren, som stadig virker. Køb aldrig billigt!
Den vindmølle, vi lånte af Hans Kokholm under udrejsen sidste sommer, blev jo desværre beskadiget under den alvorlige bomning i Nordsøen kort før hjemkomst. Skipper er helet af sig selv (naturen er genial), mens møllen kræver reparation. Vingerne er skiftet, men åbenbart har elektronikken indeni også taget skade. Den er nedtaget og skal en tur på værksted. Inden for de næste uger får jeg min egen mølle, som i mellemtiden er blevet repareret i Nykøbing Mors, retur. Der er megen logistik omkring forberedelserne til langtur, hver gang. Det er en sjov sport i sig selv at få det hele til at gå op, så båden er klar på afrejsedagen.

Jeg forhandler med ACE Sailmakers i USA om tilvirkningen af et Jordan seriedrivanker til erstatning for/supplement til mit faldskærmsdrivanker. Videnskabelig argumentation og brede, praktiske erfaringer fra tusindvis af sejlere over hele verden har overbevist mig om, at denne geniale opfindelse er det bedste svar, en båd kan have på ekstremt vejr på åbent hav. Og da jeg husker vejrudsigternes obligatoriske "der er kulingvarsel for farvandet omkring Færøerne" helt tilbage fra min barndom, vil jeg gerne være om muligt endnu bedre påklædt til at møde naturens kræfter.
Princippet i seriedrivankeret er illustreret herunder:


Overlevelse under storm har altid interesseret mig, indtil videre på det teoretiske plan. Er du medlem af FTLF, så kom til temaaften i efteråret om hårdtvejrssejlads ved undertegnede og sejlmager Palle Hemdorf - ellers skal du skynde dig at blive medlem! Se under "Arrangementer" her på siden. Der kan læses mere om Jordan-drivankeret her. Spændende læsning, hvis man er lidt nørdet, eller bare kan fascineres ved menneskets hittepåsomhed i forhold til at møde naturen - og slippe godt fra det!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar