Andet hav

Køledisken frister med en, ganske vist stor, engelsk bøf til 259 kr. Er man i det mere beskedne hjørne, kan man tage dagens store slagtilbud, som der flages for i hele diskens længde: 2 pakker hakket okse til kun 80 kr. Norske, ganske vist, men alligevel. Det er godt, man kun skal bruge 30 liter benzin. Den koster kun 15,60 NOK pr. liter, svarende til ca. 14 danske. Mathilde er kommet til Norge med hele sin besætning efter en behagelig og fredelig sejlads over Skagerak. 33 timer, 155 sømil.

Kort efter at vi havde rundet Grenen efter en skøn tur på kryds fra Hirsholm, drejede vinden i VNV, altså lige imod, men døede til gengæld næsten ud. Hele natten sejlede vi derfor for motor, hvilket gav mindelser til sidste års tur over Nordsøen til Skotland. Denne gang var der dog ikke den irriterende dønning, som havde gjort livet surt for familien den gang, så det var alt i alt ganske behageligt. Det gode ved motorsejlads, set fra en solosejlers synspunkt, er, at der ikke er sejlføring og sejltrim at forholde sig til. Båden brummer bare derudaf, stille og roligt. Det er man glad for om natten. Det gik fint med at sove i helvedesintervallerne (et kvarter ad gangen), bortset fra, at jeg jævnligt måtte blive oppe i en halv times tid for at overvåge et af de utallige fiskeskibes passage. Fiskefartøjerne er solosejlerens svøbe. De sejler på kryds og tværs, holder sig ikke til nogen markerede ruter, skifter ofte fart og retning, og desuden kan man være sikker på, at de intet ser, da besætningen enten står med en vis legemsdel i vejret og roder med døende fisk eller sidder i messen og spiller kort. Flygt, hvo som flygte kan, når man spotter en fiskekutter i det fjerne!

Hen under morgen kom der en svag vind, minsandten fra SSØ, altså medvind! Op med kludene. Og tro det eller lad være: den holdt sig hele dagen, drejede endda helt om i SØ. I strålende sol gled vi således op langs den norske kyst, som vi efterhånden kom så tæt på, at der var krydstogtspanorama om styrbord. Time efter time betragtede jeg de smukke, delvis skovklædte klipper, mens Mathilde dovent, men støt, gled frem for spilede sejl. Den eneste egentlige udfordring var at justere vindroret, som ikke elsker svag medvind, men med lidt eksperimenteren, især med delikat sejltrim kombineret med elastiksnor til vindrorets rorpind, lykkedes det det meste af tiden at få det til at styre, så skipper kunne tage en slapper på fordækket i beskeden påklædning. Der løber for det meste en SV-lig strøm langs den norske sydkyst, og den hjalp også på både fremdriften og humøret. En fantastisk sejldag!

Kl. 18 styrede jeg Mathilde ind imellem klipper og skær til den meget hyggelige og smukke by Farsund, hvortil vi ankom kl. 19. Det var så Skagerak. Før det Kattegat. To have er tilbage. Nordsøen og Atlanterhavet. Det store og det rigtig store.